printvenlig version   Del siden
tip en ven
Barndommens have

Barndommens have

Af Max Jørgensen

Haven er verdens bedste tumleplads for dine børn, og den skal ikke være stor og ryddelig for at være en god børnehave. Tværtimod.

En rodet have kan måske være et rent paradis for dine unger. Her kan de klatre i træer, gemme sig i krattet, bygge huler og holde kaniner. De kan også plante, plukke, dufte, smage og mærke vejret.

"Barndommens have" handler om haven set fra børnehøjde. Den er skrevet af Signe Wenneberg i samarbejde med sønnerne Simon og Noah. Da familien for tre år siden fik ny have, prioriterede de drivhus før nyt køkken, hytte før badeværelse og hønsehus før garderobeskabe. Og de har aldrig fortrudt.


Så bliver det ikke mere hyggeligt - en sovehule til de lune sommernætter.
Foto: Helle Schønning
 

Lyst og overskud til at dele haven med børnene

Bogen er fyldt med gode råd og inspiration til, hvordan du kan skabe en god have sammen med dine børn. Signe Wenneberg fortæller om forskellige typer af børnehaver. F.eks. "den nemme", "den spiselige" og "den aktive".

Der er gode og gennemtestede ideer til legehuse, indhegninger, sovehuler og hytter i haven, afsnit om motion, leg og sikkerhed, og der er forslag til, hvad I kan plante og så i børnehaven.

"Barndommens have" er skrevet til de familier, der er ikke ved særligt meget om, hvordan man anlægger en have. Men som til gengæld er så heldige at have lyst og overskud til at dele deres haveglæde med børnene.

Barndommens Have - 143 sider - Thaning og Appel

 
 
HAVEN.DK

HAVEN.DK

DETTE AFSNIT

DETTE AFSNIT

 SØG