 Julens krydderier |
| Af Toby Musgrave |
|
"Jeg glæder mig i denne tid" – også selvom julesneen ikke falder hvid, for jeg elsker alle de gode sager, vi laver til jul. Småkager, gløgg, julekage og alle de andre lækkerier, der gør, at bukserne er krøbet et nummer, når vi kommer ind i det nye år.
De fleste af de krydderier, vi bruger i julebagningen kommer fra Fjernøsten. Det var bl.a. på grund af dem, at først araberne og senere hollænderne blev så velhavende. Araberne dominerede verdenshandlen med krydderier i det ellevte århundrede, mens hollænderne var de største aktører på markedet omkring seks hundrede år senere.
Nedeunder kan du læse lidt mere om de krydderier, som for mange af os hører julen til, selv om de bruges året rundt i den daglige husholdning. |
| | Det er svært at forestille sig risengrød uden kanel! | | Foto: Fotolia | | |
|
|
Kryddernelliken, som bruges i gløgg, er faktisk et frø fra et træ, kryddernelliketræet eller Eugenia caryophyllata. I det nittende århundrede stak man kryddernelliker ned i en appelsin. Det gør vi også i dag ved juletid, men dengang hængte man appelsinen ind i klædeskabet, for at tøjet skulle dufte godt.
Hvis man i løbet af julen skulle få tandpine, siger et gammelt råd, at kryddernellikeolie gnedet på tanden skulle tage de værste smerter. Og nok så vigtigt: hvis man gumler på et par hele kryddernelliker, stiller det trangen til alkohol, siger et andet gammelt råd.
Et andet træ giver os yderligere to vigtige julekrydderier, nemlig muskatnød og muskatblomme, der kommer fra muskatnøddetræet, Myristica fragans. Muskatnød er et frø, og muskatblomme er den frøkappe, der omgiver det. Det er både velsmagende og harmløst i små doser, men faktisk er muskat- nød giftigt i større mængder.
Der findes flere forskellige typer kanel, men de laves af barken fra den samme træslægt, Cinnamomum. Det anvendes både i varme drikke, i kager og på risengrøden, men nok så vigtigt kan man også bruge det til at forhindre flatulens! (luft i maven).
Hvis man strør kanel og kardemomme ud på et stykke ristet brød med smør, skulle det også kunne fremme fordøjelsen og kurere dårlig mave. |
| | Så dufter det rigtigt af jul. | | Foto: Istockphoto | | |
|
|
Ingefær fra planten Zingiber officinalis og gurkemeje fra Curcuma longa er ikke krydderier, vi danskere automatisk forbinder med julen. Ikke desto mindre har de begge egenskaber, som nok kan være nyttige i denne tid, hvor vi spiser og drikker mere end sædvanligt.
Begge krydderier kommer fra rodstokken på flerårige planter, og de er hyppigt brugt i folkemedicinen. Listen over de skavanker, de kan afhjælpe, er lang.
Ingefær og gurkemeje virker blodfortyndende og siges at være smertestillende. De skulle også hjælpe på dårlig mave, virke sænkende på blodtrykket, beskytte leveren og være medvirkende til at forhindre kræft og hjertesygdomme.
Ingefær bruges til at stilne kvalme og forhindre søsyge, og brugt som varmt omslag kan det løsne op for stive muskler. Ved juletid bruger vi det desuden i bagværk som f.eks. honningkager.
|
Artikler fra nyhedsbrevet Haven Weekend
Medlemsbladet Haven
