 Såning af hårdføre sommerblomster |
| Af Toby Musgrave |
|
Frøene til de hårdføre sommerblomster kan godt lægges i jorden i marts, men det er bedst at vente indtil jorden er omkring 7 grader varm og tør nok at arbejde med.
Der er to ret forskellige men lige effektive måder at tilså et bed med hårdføre sommerblomster. I begge tilfælde får du det bedste resultat, hvis du forbereder jorden på denne måde:
Grav bedet godt igennem, fjern alle ukrudtrester – husk endelig rødderne – og slå jordklumperne i stykker. Gød jorden med økologisk gødning, som spredes ud i forholdet én håndful pr. kvadratmeter og riv bedet, indtil overfladen er jævn. |

| | Foto: Toby Musgrave | | |
|
|
Med denne teknik opnår du en flot, uformel virkning, som ikke kræver meget arbejde udover at forberede jorden, så frøene, samt at vande og gøde til sommer.
Bredsåning er derfor perfekt for de haveejere, der ikke har så meget tid, og dem der netop har købt hus og gerne vil have en flot have allerede til sommer med et minimum af pasning.
Du køber simpelthen et halvt dusin pakker frø med hårdføre sommerblomster (flere hvis det er et meget stort bed) og blander alle frøene i en skål. Efter jorden er forberedt, tager du en håndful frø ad gangen, strør dem jævnt ud over bedet, river dem let ned i jorden og lader naturen gå sin gang. Det kan ikke være nemmere. |
|
Rillesåning er for den, der foretrækker et mere velordnet bed, og metoden kræver lidt mere planlægning.
Du starter med at måle bedet op - antal kvadratmeter svarer meget godt til det antal forskellige planter, du bør så. Hvis du vil opnå en flot effekt, skal hver type plante dække mindst 1 kvadratmeter (er bedet stort nok, kan du plante flere sektioner til med samme plante, bare der er andre imellem). Når du køber frøene, skal du huske at vælge planter, der vokser op i forskellig højde. Det giver langt det bedste resultat.
Forbered bedet som tidligere beskrevet. Med et riveskaft markerer du derefter sektionerne til de forskellige planter. Det giver et flottere resultat, hvis du laver bløde kurver end rette linjer.
Da sommerblomster kun er et-årige, kan du godt lave lidt sjov og arrangere blomsterne lidt tilfældigt, så du opnår en farverig og romantisk effekt à la gammeldags landbohave.
Men det ser altid bedst ud, hvis du placerer de høje planter bagest og de lave forrest, så du får en trinvis struktur i bedet. Hvis bedet løber langs en sti eller havegang, fx. i forhaven, ser det kønnest ud, hvis planterne vokser lidt ud over kanten. Det skal du bare ikke gøre, hvis det ligger op ad plænen, for dels kommer grenene i vejen, når du slår græsset, og dels bliver græsset gult under planterne.
Den teknik, du skal anvende, er rillesåning. Det fremgår af frøposen hvilken afstand, der skal være imellem hver rille.
Med hjørnet af haveriven laver du en snorlige frø-rille, som er ca. 1,5 – 2 cm dyb. Du drysser frøene jævnt ud i den og dækker forsigtigt rillen til ved at skubbe lidt jord ned over den med riven. Du kan afmærke hver sektion med en lille plantepind, hvor du skriver plantens navn. |
|
Når kimplanterne er vokset til ca. 3 cm høje, bliver du nødt til at tynde ud i dem. Ellers bliver der for trangt i bedet, og det kan gå ud over blomstringen. Tommelfingerreglen siger en afstand på 2,5 - 5 cm mellem planterne lidt afhængig af deres størrelse, men det fremgår også af frøposerne (som du altid bør gemme.)
Lugning i et rillesået bed er nemt nok. Alle de planter, der vokser mellem rillerne, er nemlig principielt ukrudt! Du bør dog ikke begynde at luge imellem planterne i hver enkelt rille, før de er vokset lidt til, for ellers risikerer du at luge dem væk, du gerne vil beholde.
|

| | Så er det sommer! | | Foto: Toby Musgrave | | |
|